Der skal ske noget! Men hvad, og hvordan?
Dit arbejde er vigtigt for dig, og livet ved siden af arbejdet er også vigtigt. Du er kompetent, ambitiøs og arbejder hårdt. Du føler måske et stort behov for forandring men ved ikke hvordan du kommer i gang. Dine særlige egenskaber og styrker bliver ikke udnyttet fuldt ud eller bliver ikke værdsat. Måske er du usikker på præcis hvad der er dine særlige egenskaber og styrker. Du føler dig måske skuffet – over din chef, dine kolleger, eller dit liv – eller følelsesmæssigt drænet. Du har måske endda modtaget negativ uventet feedback.
Du ønsker at have en klarere forståelse af dine kerneværdier, muligheder og udfordringer, og du er parat til at investere noget af din kostbare tid i at opnå denne forståelse.
Min metode er enkel: vi mødes 3-4 gange og arbejder med dine personlige værdier, dine ”triggers” og din evne til at leve med friktion (usikkerhed, flertydighed og konflikter). Din opmærksomhed, evne til refleksion og til bevidst, naturlig adfærd styrkes. Herefter følger en periode på 5-6 måneder, hvor du selv arbejder videre, prøver dig selv af i hverdagens kontekst og er opmærksom på din udvikling. Du vender tilbage til enkeltstående samtaler hvis der er behov for det; for at diskutere konkrete udfordringer eller træne en helt særlig kompetence.
Jeg er på din side, men jeg udfordrer dig. Hjælper dig med at få øje på årsag-virkning relationer, og med at indøve ny adfærd. Kultiverer dit ”growth mindset” og dine evner for konflikt. Jeg arbejder ud fra din egen indsigt; du har måske allerede fået testresultater og udtalelser og vi læser dem sammen – vi arbejder kun med det der er vigtigt for dig. Jeg tager ansvaret for struktur og fremdrift i vores samtaler og giver dig inspiration derudover: litteratur, podcasts, talks, osv.