Forestil dig en arbejdsplads, hvor det er naturligt – og trygt – at sige sin mening. Hvor det ikke koster noget at stille spørgsmål, bede om hjælp eller sige fra, når noget føles forkert. Den slags kultur opstår ikke af sig selv. Den kræver træning, mod og en fælles tilgang.
Åbent Rum er et praksisnært forløb designet til at styrke psykologisk tryghed i organisationer – med fokus på det, der virkelig udfordrer os i hverdagen: at få sagt det, der er vigtigt, også når det er ubekvemt.
🔹 Forløbet er bygget op i fire faser:
- Designfasen: Her udvikler vi sammen 6-8 træningstemaer, der passer til jeres virkelighed. Cases bliver udvalgt og rangeret efter følelsesmæssig intensitet – fra ”undersøg et udsagn der præsenteres som fact” til ”sig fra over for krænkende adfærd” eller ”bed om hjælp”. Det skaber et konkret og meningsfuldt læringsrum.
- Kick-off: På et fællesmøde introduceres begrebet psykologisk tryghed, og vi sætter rammen for forløbet. Det skaber fælles forståelse og et trygt udgangspunkt for træningen.
- Træningsforløbet: Organisationen arbejder med ét træningstema ad gangen – typisk med 14 dages mellemrum. Øvelserne bringes aktivt i spil i hverdagen. Det gør træningen relevant, nærværende og mindre “farlig”, fordi alle deltager samtidig.
- Opsamling og feedback: Forløbet afsluttes med en struktureret evaluering og refleksion over, hvad der er lært – og hvordan erfaringerne kan bringes videre.
🔹 Hvad får I ud af at arbejde med psykologisk tryghed på denne måde?
Åbent Rum er ikke et kursus – det er en fælles træning i respekt og samarbejde. Forløbet giver:
✔ Et sprog og en metode til at tale om det svære – uden at gøre det dramatisk
✔ En konkret ramme for kulturudvikling baseret på adfærd
✔ Styrket fællesskab og øget tillid mellem kolleger og ledelse
✔ Bedre samarbejde, højere trivsel og mere plads til både forskellighed og nytænkning
Når psykologisk tryghed får plads i hverdagen, skaber det ikke bare trivsel – det løfter hele organisationens evne til at løse komplekse opgaver sammen.
📩 Er I nysgerrige på, hvordan et “Åbent Rum”-forløb kunne se ud hos jer? Så tager jeg gerne en uforpligtende snak.
