Nogen har en særlig evne til at se perspektiver på tværs af vidensområder: lære af folk der beskæftiger sig med helt andre ting end en selv, bruge systemer af forståelse fra én disciplin til at forklare fænomener i en helt anden. Et virkelig fint eksempel på dette, er at se organisationer, teams, familier, som systemer af energi.
Robert Karasek, sociolog og helt central bidragyder til den psykologiske forståelse af stress, skal krediteres for sine tanker om dette – Karasek ser organisationer som systemer, der ligesom dampmaskiner er underlagt de termodynamiske love.
Vi har alle været involveret i projekter der langsomt går i stå. Nye initiativer, der lanceres med fynd og klem, men som vi efterhånden mister interessen i. Initiativerne synes at løbe tør for energi. Ledelsen hælder en masse kul på kedlen, og maskinen bevæger sig da. Men efterhånden siver energien ud af sprækkerne, og uden konstant ny tilførsel af kul går maskinen i stå.
Termodynamik blev ”opdaget” (en proces der tog mere end 100 år) af videnskabsmænd der ønskede at udvikle en evighedsmaskine. Den tyske fysiker Rudolf Clausius var blandt nøglepersonerne der opdagede, at energien i et lukket system er konstant (publiceret i ”Ûber die bewegende Kraft der Wärme” (1850) som den 2. termodynamiske lov). Den energi, et lukket system bruger, findes stadig i systemet efter brug; men den er omdannet til nye energiformer, hvoraf nogle er utilgængelige – og mængden af utilgængelig energi vokser altid (det er denne ”bewegung” loven handler om).
Den utilgængelige energi betegnes som entropi. Hvis energisystemer skal være effektive, skal de altså have så lav entropi som muligt – og det er stadig hovedformålet for alverdens udvikling af energiteknologi.
Alle komplekse systemer (IT-systemer, organisationer, teams) kan lade sig inspirere af den 2. termodynamiske lov. Tanken om entropi, hvor energien siver ud og omdannes til utilgængelige energiformer, kan bruges i praksis til at skabe en modsatrettet bevægelse: en tilførsel af negativ entropi eller NegEntropi (ja, det er liiiiiidt langhåret).
Robert Karasek peger på behovet for en NegEntropi ”pumpe” for at forebygge stress; en mekanisme der pumper energi ind igen, for at modvirke energiens bevægelse mod entropi.
Et konkret eksempel på en NegEntropi pumpe er ærlig, venligt ment feedback fra folk der ved hvad de taler om (vores ”loving critics”).
Selv under normale omstændigheder kan ærlig feedback være svær at få. Vi er tilbøjelige til at tie stille når vi har information der kan give andre ubehag. Vi vælger den lette udvej. Dette gælder dog især i direkte samtale –vi deler gerne den ubehagelige information med andre end netop den person eller det team, det vedrører.
Når vi arbejder på distancen, kræver det ekstra opmærksomhed at give og modtage ærlig og redelig feedback. Der er nærmest kun en ting der er sikker i disse lock-down-tider: vi kommunikerer for lidt! Vores viden om hvordan vi virker på andre bliver mere diffus på distancen, og uden denne viden øges entropien – energien siver over i andre former og bliver utilgængelig.