Udgivet den

Fokus på trivsel

At fokusere på trivsel er ikke et spørgsmål om sygefravær.

Mange virksomheder oplever et mere ustabilt marked med flygtig kundeloyalitet, transparent global konkurrence og skærpet kamp om de bedste medarbejdere. Der er brug for at alle har det godt og yder deres bedste, herunder at alle bidrager med kreativitet, energi og faglige kompetencer. Samarbejdet skal gerne flyde uhindret, med respekt for den enkeltes mening og tillid til en fælles vision.

At arbejde for en kultur der fokuserer på trivsel, er desværre ofte blevet lig med at fokusere på (at undgå) sygdom; især, måske ikke så overraskende, stress og udbrændthed. Dette negative fokus har to kedelige konsekvenser:

  • Først og fremmest reduceres chancerne for at lykkes. Projekter med positive mål skaber større og mere bæredygtig motivation.  Det er et trist mål at være ”ikke-stresset” eller ”ikke-syg”.
  • Sikring af trivsel bliver en sag for HR-afdelingen; ikke en prioritet for enhver leder i kerneforretningen.

Et trivselsprojekt er enkelt at designe og sådan set også enkelt at gennemføre, hvis man altså kan holde fokus undervejs. For at skabe struktur og troværdighed kan det være en ide at starte og slutte med en måling. Der findes flere enkle og brugervenlige platforme, nogle af dem (f.eks. GAIS) er endda gratis at bruge.

Hvad er gode mål for et trivselsprojekt? Man kan f.eks. stræbe efter at arbejdet så vidt muligt giver mening; at hver enkelt føler at vedkommende bidrager til noget større, og at man gør en forskel. Eller, man kan ønske sig at der er en god tillidsfuld forbindelse mellem medarbejderne i et team. Eller, at ledelsen opleves som kompetent, nærværende og i stand til at skabe gode relationer.

Man kommer langt med sund fornuft, god ledelse, respekt for den enkelte, åben feedback og investeringer i kompetenceudvikling på alle niveauer.

Tømmerflådebygning, personlighedstests og team dinners kommer man – efter min mening – mindre langt med, men det kan være sjovt for at sætte i gang og bryde en eventuel is.

Har I trivselsprojekter på programmet efter sommerferien? Hvis ja, hvad er jeres mål?

Udgivet den

Hvad mener du?

I de senere år er der lavet bunkevis af forskning der viser at psykologisk tryghed på arbejdspladsen er afgørende for kreativitet, produktivitet og indlæring. I oversættelsen fra engelsk er betydningen ændret ganske lidt. ”Safety” og ”tryghed” er ikke helt det samme, og for en skandinav betyder tryghed noget særligt – noget med at være en del af et fællesskab, hvor der bliver passet på en, velfærd osv. Vi er glade for at se, at tryghed er en veldokumenteret forudsætning for vores præstationer på jobbet. Tryghed er da noget vi er rigtig gode til i Norden?

Både ja og nej.

En supervigtig forudsætning for høj psykologisk tryghed er, at man frit kan sige sin mening, også når det er et ”dumt spørgsmål” eller en upopulær kommentar. Det er skandinaver ikke altid så gode til! Samtidig med at vi lærer et sprog, lærer vi at vi kun skal sige noget, hvis det er noget ”pænt”. At tage ordet med en kritisk kommentar kan være direkte angstprovokerende.

Konflikter og uenighed som tema dukker hele tiden op i mit arbejde, både i samtaler med enkeltpersoner og på arbejdspladser. At turde vælge ”krigerens vej” og træde ind i en konflikt er ikke let, og bliver sværere i takt med, at vi ønsker at præsentere os selv som perfekte for omverdenen. Konflikter passer ikke godt ind i et glansbillede.

Men konflikter og uenighed er en del af ethvert job og liv; med fokus, øvelse og tid er det muligt at være tro mod egne grænser uden at være aggressiv eller blive uvenner. Det handler om at sige hvad man egentlig mener, og at få det sagt til rette modtager på rette tidspunkt (dvs IKKE efter mødet ved kaffemaskinen). Lyder det simpelt? Det er overraskende svært.