”Ha! Hun kan jo ikke engang tale…”

Nej, DET tænker vi ikke om småbørn! Vi jubler når de lærer nyt: at tale, gå, sidde stille i timerne osv osv osv.

Hjernens millioner af neurale forbindelser udvikles med raketfart når vi er små, og udviklingen standser ikke blot fordi vi bliver voksne. Hjernen omdanner sig selv, udvikler nye celler og både skaber og afvikler forbindelser, i takt med at vi lærer nye færdigheder eller gør nye erfaringer.

Det ER muligt at lære en ”gammel krikke” nye tricks, vi har evnen til at forandre os igennem hele livet. Men betingelserne – herunder en stærk motivation og et nogenlunde stressfrit miljø – skal være i orden.

For det lille barn er motivationen til at lære at tale åbenbar og direkte forbundet til overlevelse. Målsætningen er ikke at udvikle et flot vokabularium og en fejlfri udtale. Men pludrelyde og gentagelser skaber umiddelbar kontakt, efterhånden udvikles et sprog.

Når vi sætter mål for vores egen udvikling, uanset om det er en ny konkret færdighed eller et mere personligt ønske om en ændret adfærd, er det helt centralt at vi motiveres som det lille barn: mod konkrete handlinger vi kan gøre her og nu – valg vi kan træffe, prøvehandlinger vi kan gennemføre.

Men først og fremmest: Vi må tro på at forandring er mulig! Problemer med trivsel, usikkerhed om karrierevalg, dårlige relationer, konflikter, mangel på overskud – med en fokuseret indsats kan tingene forandres.

I vores arbejdsliv motiveres vi typisk af meget overordnede mål uden anvisninger på handlinger der understøtter opfyldelsen. Vi kan f.eks. have mål for omsætning, en bestemt score på medarbejdertilfredshed, konvertering af besøg til salg osv osv.

Jeg har selv i en del år arbejdet med strategisk salg, megadeals med store indsatser hvor et bid team kunne arbejde et helt år på et enkelt salg. Vores mål var noget i stil med ”vind profitabel forretning for $200m/år”.  

Uanset hvor let forståelige disse mål er, er de ikke hjælpsomme til at understøtte personlig udvikling men sniger sig alligevel ofte ind, f.eks. som ”Løbe et marathon”, ”Tabe 10 kg”, ”Blive forfremmet”.

Hvad ville være mere hjælpsomt: ”Løbe 3 gange om ugen”, “Vælge en sund frokost”, “Opsøge feedback ofte”.

Personlig udvikling og vækst, herunder ændring af vaner og livsstil, kræver, at vi anerkender at vores udvikling aldrig er afsluttet. At vores intelligens og færdigheder ikke er støbt i cement, men noget vi hele livet arbejder med, evaluerer og arbejder med igen.

De første overvejelser om, hvor man gerne ”vil hen” med sin udvikling, bliver meget vigtige – vigtigere end målstregen! For en ting er at ønske en forfremmelse, men hvad skal der egentlig til! Hvor er der konkrete behov for ændringer, hvordan komme i gang?

For mig personligt var overgangen fra strategisk salg til arbejdet som erhvervspsykolog forbundet med et kolossalt skift i mindset: fra økonomiske, vind-eller-forsvind-mål til: at lykkes med at identificere fokusområder og styrkepositioner, at skubbe tingene i den rigtige retning.

Med bittesmå skridt, masser af prøvehandlinger og evigt fornyede neurale forbindelser.