Det er vist de færreste der jævnligt reflekterer roligt over tilværelsen. Som regel skal der en pause fra hverdagen til, eller en ydre anledning: årstidernes skiften, begivenheder i vennekreds eller familie, børnefødsler eller andre påmindelser om at årene går.
For de fleste er sommerferien året længste pause fra jobbet. Der kan gå en uges tid før det rigtig kan mærkes. Roen breder sig.
Jobindex fortæller at de fleste skifter job i august. Helt op til hver femte lønmodtager ønsker sig nyt job efter at have tænkt over det i ferien, mere end en tredobling af ”baseline”. Mønsteret gentager sig, dog i mindre grad, ved nytårstid. Måske ikke overraskende.
Når vi er i ro, får vi færdigheder der undertrykkes når vi er ”i uro” (for at undgå ordet stress! Jeg mener IKKE stress, men blot den arbejdsbelastning der fjerner os fra at være ferieafslappede). I ro kan vi være sociale og kærlige, og vi kan se nuancerne. Vi er bedre til at huske alt det vi har lært. Gode forudsætninger for personlig refleksion; ting kommer op til overfladen og kan ses i al deres flertydighed.
Den sidste tid af ferien, måske hele den sidste uge, kan uroen melde sig igen:
”Gid jeg ikke skulle tilbage. Min chef sætter ikke pris på mig. Min løn er dårlig og arbejdsbelastningen for høj og for uforudsigelig. Arbejdspladsen ligger et trist sted, og er i det hele taget ikke særlig hyggelig. Jeg kan ikke se fremtiden for mig i dette job.”
Alle disse argumenter kunne kaldes ”VÆK FRA”.
Selvfølgelig er det bedre hvis man kan finde et job hvor ”HEN TIL” er på plads: arbejdspladsen og din rolle er i overensstemmelse med dine værdier. Du ved du mestrer arbejdsopgaverne og vil blive værdsat efter fortjeneste, og arbejdsbelastning og løn er noget der aftales i fair og åben dialog. Du vil være stolt af dette nye job, og jobskiftet vil give dit arbejdsliv mere mening.
Men – det kan være utrolig svært at udtrykke hvad man gerne vil og er god til. Hvilke værdier der er de vigtigste. Hvilke egenskaber den gode chef, og de gode kolleger, skal have.
Og så bliver man et let fristet af ”honningkrukker”. Du kan have særligt efterspurgte kompetencer der gør at du føler dig ombejlet, og fristelsen kan være stor til at tage headhunterens/ den nye arbejdsplads’ / personen i dit netværks’ ord for gode varer: ”Dette job er lige dig”.
Måske er det nu skal have forandring, måske er der flere muligheder i at blive. Under alle omstændigheder opfordrer jeg dig til at blive klog på hvad der er vigtigt for dig.
Hvis du oplever at det er svært at komme til at tale om – at du måske bliver afbrudt for hurtigt med konkrete forslag – så overvej sparring. Du får lov at tale ud og vi fokuserer på din vinkel på verden.
Foto af Saulo Mohana på Unsplash