Ønsker du at blive bedre til konflikter – så øv dig

Sportsmetaforer, hvor hele holdet ”trækker i samme retning”, er på vej ud. Og forståelse for vigtigheden af psykologisk tryghed, hvor alle i teamet tør udtale kritik uden frygt for repressalier, på vej ind. Men der er lige et par forhindringer. Hvordan kommer man i gang med at sige noget kritisk, når man har lært hjemmefra at det er uhøfligt? (Udtrykket ”lært hjemmefra” må gerne tages bogstaveligt, der er tale om dybt indlejrede mønstre)

At undgå produktiv konflikt holder forretningen tilbage og skader teamets præstationsevne. Konflikter er ikke i sig selv DÅRLIGE for en arbejdsplads – de er en helt fundamental DEL AF en arbejdsplads.

Men ofte ønsker vi at undgå dem, friktion føles ubehageligt…..

Men øvelse gør mester, også når det gælder konflikthåndtering.

Denne lille konflikthåndteringsøvelse træner robusthed overfor følelsen af friktion. Praktiseret jævnligt styrker den tillid og psykologisk tryghed.

Hvis du leder et team, kan du foreslå alle i teamet at deltage eller blot annoncere at du ønsker dig at blive bedre til konflikthåndtering og derfor gennemfører en øvelse. At være åben omkring det viser sårbarhed, og bidrager til teamets tillid til dig med langt større effekt end team-middage eller (alt for) private betroelser.

Øvelsen introducerer et lavt konfliktniveau; en lillebitte øgning af spændingen. Det er ikke farligt – du vil opleve at ubehaget aftager hurtigt.

Øvelsen er ganske enkel: I en diskussion om et hvilket som helst emne, hvor en deltager præsenterer information til støtte for sit synspunkt, spørger du om grundlaget for denne information.

For eksempel: En kollega foreslår at målrette en online-kampagne for produkt X til jeres 10% største kunder, fordi denne kundegruppe er mere digitalt kompetente. Du spørger: hvad baserer du antagelsen om deres digitale kompetencer på?

Eller: en kollega foreslår at gennemføre en trivselsmåling efter sommerferien, da folk så vil se på spørgsmålene med friske øjne. Du spørger: på hvilket grundlag baserer du antagelsen om at folk vil have friske øjne efter sommerferien?

Eller: en kollega mener I skal udgive jeres online materiale på engelsk ud over dansk, da I så vil kunne tiltrække et engelsktalende kundesegment. Du spørger: hvad baserer du antagelsen om, at der er et engelsktalende kundesegment der er relevant for os, på?

Du kan godt se mønsteret, ikke? Det er ikke en øvelse i at skyde forslag ned, men I at udfordre underliggende antagelser. Hvis du konsekvent stiller spørgsmål til datagrundlaget er du sikker på at ingen føler sig ”jagtet”. Alle omkring dig bliver bedre til ikke automatisk at acceptere de informationer de får.

En lille, produktiv konflikt hver gang.

Tænker du på nyt job?

Det er vist de færreste der jævnligt reflekterer roligt over tilværelsen. Som regel skal der en pause fra hverdagen til, eller en ydre anledning: årstidernes skiften, begivenheder i vennekreds eller familie, børnefødsler eller andre påmindelser om at årene går.

For de fleste er sommerferien året længste pause fra jobbet. Der kan gå en uges tid før det rigtig kan mærkes. Roen breder sig. 

Jobindex fortæller at de fleste skifter job i august. Helt op til hver femte lønmodtager ønsker sig nyt job efter at have tænkt over det i ferien, mere end en tredobling af ”baseline”. Mønsteret gentager sig, dog i mindre grad, ved nytårstid. Måske ikke overraskende.

Når vi er i ro, får vi færdigheder der undertrykkes når vi er ”i uro” (for at undgå ordet stress! Jeg mener IKKE stress, men blot den arbejdsbelastning der fjerner os fra at være ferieafslappede). I ro kan vi være sociale og kærlige, og vi kan se nuancerne. Vi er bedre til at huske alt det vi har lært. Gode forudsætninger for personlig refleksion; ting kommer op til overfladen og kan ses i al deres flertydighed.

Den sidste tid af ferien, måske hele den sidste uge, kan uroen melde sig igen:

”Gid jeg ikke skulle tilbage. Min chef sætter ikke pris på mig. Min løn er dårlig og arbejdsbelastningen for høj og for uforudsigelig. Arbejdspladsen ligger et trist sted, og er i det hele taget ikke særlig hyggelig. Jeg kan ikke se fremtiden for mig i dette job.”

Alle disse argumenter kunne kaldes ”VÆK FRA”.

Selvfølgelig er det bedre hvis man kan finde et job hvor ”HEN TIL” er på plads: arbejdspladsen og din rolle er i overensstemmelse med dine værdier. Du ved du mestrer arbejdsopgaverne og vil blive værdsat efter fortjeneste, og arbejdsbelastning og løn er noget der aftales i fair og åben dialog. Du vil være stolt af dette nye job, og jobskiftet vil give dit arbejdsliv mere mening.

Men – det kan være utrolig svært at udtrykke hvad man gerne vil og er god til. Hvilke værdier der er de vigtigste. Hvilke egenskaber den gode chef, og de gode kolleger, skal have.

Og så bliver man et let fristet af ”honningkrukker”. Du kan have særligt efterspurgte kompetencer der gør at du føler dig ombejlet, og fristelsen kan være stor til at tage headhunterens/ den nye arbejdsplads’ / personen i dit netværks’ ord for gode varer: ”Dette job er lige dig”.

Måske er det nu skal have forandring, måske er der flere muligheder i at blive. Under alle omstændigheder opfordrer jeg dig til at blive klog på hvad der er vigtigt for dig.

Hvis du oplever at det er svært at komme til at tale om – at du måske bliver afbrudt for hurtigt med konkrete forslag – så overvej sparring. Du får lov at tale ud og vi fokuserer på din vinkel på verden.

Foto af Saulo MohanaUnsplash

Igang med psykologisk tryghed

Alle taler om det, og alle vil også gerne gøre noget ved det: psykologisk tryghed! En kultur, hvor alle tør udtale bekymring, kritisere, begå fejl (og stå ved det!) og være åbne omkring usikkerhed.

Er du i tvivl om hvordan I skal begynde?

Denne nye workshop hjælper jer i gang som et team. Jeres forståelse af fejl nuanceres og I hører om den magiske virkning af Stærke Spørgsmål. Vi kommer også forbi ikke-morsom humor. Arbejdet tager udgangspunkt i jeres konkrete virkelighed.

Det tager ca to timer, og I forlader workshoppen med viden om hvor der er brug for bedre psykologisk tryghed og ideer til, hvordan den kan fremmes.

Arbejdet forløber i skift mellem oplæg, individuelt arbejde og gruppearbejde. Det er aktivt, konstruktivt, sjovt og hårdt.

Henvender sig til alle teams/grupper på mellem 5 og ca 40 personer.

Mest effektiv når alle er fysisk til stede.

På dansk eller engelsk.

Leder: vis dine værdier, ikke dine følelser

At turde være sårbar og vise hele sin personlighed på jobbet er et udviklingsmål for mange ledere. Vi ønsker arbejdspladser der har en stærk psykologisk tryghed: alle skal trygt kunne sige deres mening. Ellers stivner virksomheden og forbedringer og innovation går i stå.

Der er brug for ledere der er menneskelige! Som leder forsøger man måske derfor at vise sine følelser mere.

Det mener jeg er en misforståelse.

Det du føler, er ikke blot en reaktion på den situation du står i her og nu. Din følelsesmæssige reaktion grundlægges langt tidligere, ikke bare af alt du udsættes for igennem din opvækst. Vi skal tusindvis af år tilbage i menneskehedens evolution!

Jeg er kæmpe tilhænger af at man lærer sine følelser godt at kende: bliver skarp på at genkende dem når de skyller ind over én, kategorisere dem og måske også reflektere over deres oprindelse og funktion. Antallet af følelser diskuteres, men der er i hvert fald flere end de 3 de fleste nævner først: vred, ked af det, glad.

Som eksempel er der forskel på tvivl og angst. Tvivl opstår, når vi er usikre på noget nyt. Vi fokuserer vores opmærksomhed på om vi er godt nok forberedt? Vores åndedræt er langsomt og overfladisk, og vi tøver. Angst er en overbevisning om at noget kan skade os. Angst kan også opstå i velkendte situationer, ikke kun når vi står overfor noget nyt. Når vi føler angst er vores åndedræt hurtigt og overfladisk, og vi føler en knugen i mave, skuldre og hals.

At kunne genkende og skelne imellem sine følelser er som at kende træernes navne når man går tur i skoven: en bedre oplevelse. Det betyder ikke at man nødvendigvis skal handle på dem; de kan være udtryk for en overlevelsesmekanisme der var relevant for tusindvis af år siden.

At lederen også har følelser, er ikke en overraskelse (for nogen, heller ikke for medarbejderne). Men følelsesladede reaktioner, om end velmente, kan virke selvcentrerede og cringe, og kan derved øge den afstand, vi ønskede at formindske!

Det giver derimod mening at handle på dine personlige værdier. Værdier er et sæt af reflekterede leveregler, essensen af netop DIG. Kender du dem ikke, eller ikke godt nok til at kunne bruge dem aktivt? Brug nogle timer med mig, så afklarer vi dem sammen.

Fra en tidligere kunde: ”Lone hjalp mig med at få defineret mine egentlige livsværdier – noget som jeg slet ikke vidste, var så vigtigt, men som nu for altid definerer mig og mine handlinger. Det giver mig retning at navigere efter i livet, og det giver mig styrke til at være MIG og til at være opmærksom på, hvornår mine grænser brydes.”

Sparring foregår på Østerbro eller i Indre By. Skriv en mail på hej@lonealler.dk hvis du er nysgerrig.

Hvordan kommer vi videre herfra. Workshop med resultater

Enhver arbejdsplads har sin egen kultur og atmosfære, etableret og konstant fornyet af de konkrete medarbejdere og ledere i virksomheden. Man fornemmer det tydeligt når man skifter job: lugten i bageriet, en diffus fornemmelse for hvad der er godt/mindre godt. Sammenhold, energiniveau, ledelsesstil, mødekultur. Sygefravær, opsigelser, stress, sladder.  Samarbejdsproblemer og konflikter. Osv osv.

En ting er at have en diffus fornemmelse for trivsel og kultur. En anden, at have et fælles sprog for den enkeltes oplevelse (fex: hvad er balance mellem arbejde og privatliv? Hvad er ledelse?) En tredje er at beslutte konkret: hvad gør vi for at skabe arbejdsglæde?

Man kan lave en APV (det skal man jo, det står i loven 😊!) eller en mere detaljeret og arbejdsglæde-orienteret måling som fex GAIS. Når resultaterne foreligger, skal de fortolkes og der skal laves en handlingsplan. Der sker fex følgende:

  • Topledelsen beslutter hvad der skal gøres og sætter HR/arbejdsmiljøudvalget i gang med implementeringen. Der er risiko for at de konkrete initiativer opleves som irrelevante eller mindre vigtige end ”kerneopgaven”. Teamledere er ikke fuldt mobiliserede og bakker ikke op. Medarbejdere ser trivselsprojektet synke til bunden af dagsordenen. Der opstår en vis kynisme omkring arbejdet med trivsel og arbejdsglæde…..”den har vi hørt før”…..
  • Arbejdet lægges ud til de enkelte teams, og en lang diskussion tager sin begyndelse. Problemerne forstås måske forskelligt. Enkeltpersoner dominerer arbejdet. Repræsentanter føler sig forbigået eller brugt som gummistempel. Konkrete initiativer aftales efter princippet om ringeste fællesnævner.

Let karikeret? Ja, helt sikkert. Men balancen mellem topstyring og consensus er en ekstra hård nød at knække når det handler om ”arbejdsglæde”. Det er et fænomen der er så individuelt forstået, og samtidig så kollektivt vigtigt, at der er brug for et procestrin mellem måling/observation og handlingsplan: en Design Thinking-workshop.

Workshoppen bruger metoder til struktureret fremkaldelse af deltagernes kollektive indsigt, fex ved at forebygge enkeltpersoners dominans i gruppearbejde. Bruger tidsstyret idegenerering og afvikles efter en stram tidsplan på ca 2 timer. Arbejder med relevante temaer: tendenser fra APV/GAIS-måling eller andre observationer (fex sygefravær, mødekultur, energiniveau efter coronanedlukning, introduktion af nye medarbejdere,…). Kan skaleres fra 4 til virkelig mange deltagere (jeg har personlig erfaring med op til 60 deltagere). Bedste resultater opnås når deltagerne er fysisk sammen.

Hvem er med? Ledergruppen, arbejdsmiljøudvalget eller et konkret team. Workshoppen giver ALTID et dokumenteret resultat: hvilke er de vigtigste problemer, og hvilke initiativer vurderes at være mest egnede og effektive.  

Nysgerrig? Kontakt mig på hej@lonealler.dk.

Tanker om 2022……

Jeg oplevede store udsving i arbejdsmængden da nedlukningen af samfundet sluttede; det fik mig til at skærpe de ydelser jeg leverer i min enkeltmands psykologvirksomhed. Da jeg startede som selvstændig for 3 år siden, involverede jeg mig i alverdens forskellige projekter – det er slut med det! Nu: ledelsesrådgivning (og kun korte, fokuserede forløb) og workshop facilitering (med brug af standardiserede Design Thinking-metoder). Denne “barbering” har givet overskud til at fintænke, justere og engagere mig mere helhjertet. At gøre tingene mindre har på en måde gjort dem større.

En varm tak til de kunder jeg har arbejdet sammen med i 2022. I har lært mig en masse, og jeg håber jeg har bidraget positivt til jeres forretning og personlige vækst.

Jeg faldt også over en mulighed i min egen gade i København, og åbnede garnbutikken Ulden i maj. Dette opfylder mange drømme, inklusive en særlig drøm jeg har haft i mange år: at arbejde sammen med min familie. I butikken arbejder nære slægtninge – og, først og fremmest min søn Jonathan – og leverer fantastiske smil og garn til strikkere i København. Detailhandel er nyt for mig; heldigvis har Jonathan solid uddannelse og erfaring, hvilket begrænser min negative indflydelse på forretningen 😊

En varm tak til de vidunderlige, tålmodige, kreative kunder der støtter denne lillebitte forretning.

De to aktiviteter supplerer hinanden perfekt. Erhvervspsykologi er min primære beskæftigelse: intensivt, vækstorienteret, “high-touch”. Livet i butikken er sjovt, supertravlt og kreativt. Balancen er fantastisk. Jeg føler mig dybt taknemmelig, glad og tryg ved fremtiden.

Sender de varmeste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår til alle. 2023 kan bare komme an!

Workshop planlægning

En workshop hvor en ledergruppe med ca 60 medlemmer skal identificere det vigtigste trivselsproblem (og hvad der i praksis skal gøres ved det!) kræver en stramt styret tid og en MASSE post-it noter 😊 , der alle pakkes fint ud af konsulenten (dvs mig) for at frigøre maksimal tid til deltagerne. Glæder mig til en eftermiddag fyldt med energi!

Individuelle samtaleforløb igen tilgængelige

Efter måneder med fordybelse i et enkelt projekt har jeg igen tid og ro til at starte individuelle samtaleforløb.
Om dig:
Du føler behov for forandring men er usikker på hvordan du kommer i gang. Dine særlige egenskaber og styrker bliver ikke udnyttet fuldt ud eller bliver ikke værdsat. Du er måske skuffet – over din chef, dine kolleger, eller dit liv – eller følelsesmæssigt drænet. Du har måske modtaget negativ, uventet feedback.
Du ønsker at være bedre til at trække grænser og at være i ro. At have en klarere forståelse af dine muligheder og vanskeligheder. Du er parat til at investere nogle timer i at opnå denne forståelse.
Vi mødes og afklarer dine personlige værdier og”triggers”, og træner din evne til at leve i friktion (usikkerhed, flertydighed og konflikter). Din opmærksomhed, evne til refleksion og til bevidst, naturlig adfærd styrkes. Vi sætter en fælles grænse på 3 fysiske møder for at sikre et højt energiniveau hele vejen. Vi mødes hos mig på Dampfærgevej (nær Østerport station).
Herefter arbejder du selv videre, prøver nye færdigheder og er opmærksom på din udvikling. Du vender tilbage hvis der er behov for det, for at diskutere konkrete udfordringer eller træne en særligt svær kompetence.
Jeg er på din side, men jeg udfordrer dig. Hjælper dig med at få øje på årsag-virkning kæder, og med at indøve ny adfærd. Kultiverer dine evner for konflikt. Jeg tager ansvar for struktur og fremdrift i vores samtaler og giver dig inspiration.

Kontakt mig på hej@lonealler.dk eller ring 91536434 for en uforpligtende samtale om dine behov.

Jeg er sammen med hende!!

Advarsel: dette er et personligt opslag!

Undrer du dig over hvad der foregår her? Det er min datter Emma med en PhD-hat på hovedet, udviklet af hendes kolleger på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, for at markere hendes afhandling om epigenetik og arvelige forsvarsmekanismer i planter.

Ved siden af hende står Jonathan, min søn og hendes storebror. På armen har hun Thea, sin 1-årige datter og den bedårende yngste af mine fire børnebørn. Som du nok kan gætte, nåede min glæde spirituelle højder ved denne lejlighed.

Ikke alene på grund af Emma’s akademiske præstation, der i sig selv er vigtig – en milepæl i hendes karriere og et betydningsfuldt bidrag til videnskaben.

Men for arbejdsmoralen og den personlige stil både hun og hendes bror har: at opbygge en familie og et hjem, opfostre i alt fire børn med fantastiske resultater (nej, jeg er ikke spor forudindtaget 😊) og SAMTIDIG realisere personlig vækst, forfølge ambitioner og drømme, balancere Covid (argh!) og endda – i Jonathans tilfælde – tage sig af et ubehageligt uheld. De har begge karrierer i industrier der er kendt for at opsluge al den vågne tid: science og retail. Men de kender deres værdier og ved hvad der er vigtigt i livet. Dette er den største præstation.

En sidebemærkning: jeg blev mor som 21-årig, og fik ofte negative og syrlige kommentarer der kun havde eet formål: at skabe skam. I drømmer ikke om hvor meget crap jeg måtte tage, primært fra ældre kvinder. Jeg mødte først Madeleine Albright senere I livet; dengang kunne jeg godt have brugt hendes udsagn om at der er et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper andre kvinder!

Da PhD-hatten (der har en funktion, gad vide hvilken? Der er et håndtag på den ene side…) blev sat på Emma’s (kloge) hoved, sang mit hjerte – om alting! De valg jeg traf, alle de forskellige tilfældigheder, spor der blev fulgt eller ikke fulgt. Her står vi idag, og jeg er stolt af mine børn og glad for livet.

2022, jeg er så klar!